Madsebakke er Bornholms og dermed også Danmarks største helleristningsfelt.

Madsebakke er Bornholms og dermed også Danmarks største helleristningsfelt. På den isskurede flade, som skråner mod nordost, kan man udskille tre billedgrupper. Grupperne gengiver 12 skibe, omrids af små fødder, hjul kors og en mængde skålgruber.

Skibsbillederne på Madsebakken er mere eller mindre forvitrede. Mod nordøst kan man dog se et skib, der er meget karakteristisk for de bornholmske skibsfigurer. Bundplanke og ræling er angivet med to furer, der ender i højt svungne stævne for og agter. Skroget er yderligere opdelt af en række tværstreger. Dette tyder på, at bronzealderens skibe var bygget op af et skelet af træ, hvorover der har været en beklædning f.eks af skind.

På nogle af skibene ses endvidere på rælingen flere korte streger, der kan forestille mandskabet.
Helleristningerne på Madsebakke danner ingen helhed. Skibene er tegnet meget forskelligt, og de har sejlretning mod alle verdenshjørner. Det tyder på, at de er hugget på forskellige tidspunkter.
Helleristningerne blev opdaget i 1884 af en svensk stenhugger. I nærheden har man yderligere fundet 10 felter med omkring 20 skibsbilleder. Disse er nu forlængst ødelagt ved tensprængning.

GPS: 55,28136 N - 14,79039 O

Om helleristninger

Helleristninger er billeder og tegn, der er hugget ind i større sten og klippeflader i bronzealderen (1800 -500f.Kr). Simple skålformede fordybninger hører til de mest almindelige helleristningstegn herhjemme.
De ses ofte mange sammen uden at danne noget klart mønster. Skålformede fordybninger optræder endvidere sammen med kredstegn, omrids af små fødder og hjulkors.

Ved hjulkors forstår man et kryds omgivet af en cirkel. De er ofte afbilledet to og to eller fire sammen, og man regner med de symboliserer to eller fire hjulede vogne. Kredstegnet tolker man almindeligvis som et solsymbol.

Helleristningstegnene forekommer også sammen med mere forståelige motiver. Det mest almindelige er billeder af skibe. Derudover kender man menneske- og dyrefremstillinger, som dog ikke er særlig udbredt herhjemme.

Helleristningernes motiverskærer ofte ind over hinanden, sådan at man kan se, de er ristet ind i klippen i flere omgange. De findes ofte i nærheden af agerland og datidens gravaniæg. Nyere undersøgelser har vist, at der også er spor efter rituelle handlingerforan helle-ristningsfelterne.

Der kan ikke være tvivl om, at helleristningerne har haft en religiøs betydning. Det er nærliggende at forestille sig bygdens beboere forsamlet omkring klippen til bestemte højtider og til religiøse fester for at indriste nye tegn. Nogen sikker forklaring på den ejendommelige billedverden finder man næppe. Det vil være 6e\i samme som at forklare kirkernes kalkmalerier uden at kende til bibelhistorien.

Helleristninger kendes fra store dele af Vesteuropa. I Skandinavien finder man dem især på klippeflader i Norge og Sverige. I Danmark kendes de først og fremmest på Bornholm. Her findes de største helleristningsfelter på Nordbomholm, hvor store partimp af den faste klippe mange steder når op dagens lys. På Sydbornholm erstørre fritliggende klippepartier knap så almindelige. Her finder man som i resten af landet helleristningerne på større løsliggende sten.